Det er nu over 2 mdr., siden vi drog af sted fra Silgadhi for at tage på ferie i Danmark. Dagene fløj lige pludseligt, så det var svært at følge med nogle gange. Peter havde udfærdiget en grovskitse til ferieplanlægning, og selvom ferie for mig er alt andet end planlagte aktiviteter, viste det sig at være en god ledetråd.
Vi tog base i sommerhuset, hvor badeværelset just var færdiggjort, og det blev det til vores store glæde og tilfredshed, så stor tak til Erik for koordinering og meget mere. Vi fik hurtigt fyldt vores dage med at være sammen med familie og venner, som vi havde delt groft op i samvær over 2 weekender. Derudover var der mange andre dage, som også blev fyldt med socialt samvær. En dag i Tivoli til Grønlandsdag den 1.august blev det også til for mit – Karens – vedkommende. Her fik jeg lejlighed til at hilse på mange bekendte, og nyde samvær med bror, nevøer (den ene nygift og holdt bryllupsrejse i DK), niece og venner. Der blev til en Fynsrejse, hvor vi nød samvær med gode gamle og nyere venner, og hvor vi fik mulighed for at se Fåborg og omegn. Der var gode dage med vores børn, men aldrig nok, for lige pludseligt skulle vi af sted igen.
I første omgang blev det til små 2 ugers ophold i Kathmandu, hvor der var fælles DW møde, ugekursus, møder og afventning på klar bane på grund af vejblokader. Bilen fuldt læsset med bagage og varer fra Ktm. blev ledsaget af Michael og Tine, som i vores sommerferie havde oplevet oversvømmelser i fuldt mål. De havde været ’stucked’ i Nepalgunj i 8 dage, og der var stadig en del reminiscenser, da vi ankom dertil. Jeg, Karen, blev efterladt i Nepalgunj til et ugekursus med min partnerorganisation om ledelse af kooperativer. Vi var 4 DW’er, der deltog, og vi fik en uge med dejligt socialt samvær, hvorimod gevinsterne af kurset fortonede sig i tågerne.
Indholdet var på ingen måde afstemt med partnernes behov, hvorfor en stor del af indholdet var irrelevant og/eller uforståeligt. De kunne bl.a. få præsenteret en plan for hvordan de kunne starte fabriksproduktion op af en given vare, men nogle af kooperativerne er så fattige, at de ikke engang har råd til at åbne en bankkonto! Den største sociale gevinst blev imidlertid en dansetime i nepalesisk dans på tagterrassen hos Anne. For nysgerrige sjæle kan jeg henvise til Karen og Torstens weblog, hvor der også er billeder af eventen: www.karenogtorsten.blogspot.com
Nepalgunj er også mere end tåleligt varmt på nuværende tidspunkt, hvorfor det er dejligt nu at være hjemme i Silgadhi igen. Ikke fordi her ikke er varmt: Vores ny-indkøbte termometer fra DK viser, at vi ikke er kommet under tropenætter endnu, og dagtemperaturerne er på 29-30 gr. Der var dog lige for et par nætter siden et gevaldigt tordenvejr, som holdt os vågne et par timer, da lynet slog ned meget tæt på flere gange, og det gav et fald i dagtemperaturen på små 5 gr. en ½ dags tid!
MS Nepal varmer op til sit nye landestrategi med demokratifokus. Det betyder, at vi alle sammen skal vende vores aktiviteter hen imod demokratisering af lokale både offentlige og ikke offentlige instanser. Vi skal naturligvis lige feje for egen dør først, hvilket i sig selv kan blive noget af en opgave ikke alene for MS Nepal men også for nogle partnerorganisationer. Udenfor egne andedamme, varmer hele landet godt og grundigt op til valg til grundlovgivende forsamling den 22. november. Maoisterne er ikke helt så glade, idet de gerne ser, at landet erklæres for republik inden valget – de stoler ikke på, at de gamle partier er oprigtige i at ville af med kongen – og de synes heller ikke, at valgreglerne er demokratiske. Det har de meget ret i, idet kun halvdelen af stemmerne kan indvælges, den anden halvdel udpeges af partierne selv. Derudover kan ministrene udpege 17 pladser, sådan kan man beholde ’aphno manche’ (sørge for egne folk) princippet.
Senest er de (maoisterne) gået ud af regeringen, men der er heftige forhandlinger i gang for at få dem ind igen. Der er uroligheder forskellige steder i landet. Senest er det gået ud over en lokal partileder, der blev skudt med efterfølgende uroligheder til følge, hvor op til 10 personer er slået ihjel, mange sårede, mange jaget ud af deres hjem, og en del afbrændte biler. Det er i Kapilvastu distriktet, hvor Karen og Torsten samt Karina og Asraf bor. De er siden hen blevet evakueret af MS, og er kommet tilbage igen.
I skrivende stund, som er små 2 uger efter dette skriv blev påbegyndt, er valget atter udsat! De tidligere 8 partier, blev til 7 partier, da maoisterne trak sig ud, og nu har de 7 partier erkendt, at de ikke kan blive enige om at få afholdt valget. Vi håber ikke, at dette kaster landet ud i nye uroligheder, men foreløbigt glæder vi os alle til Dashain ferien, som starter den 18.oktober og varer 10 dage frem. Også over at temperaturerne er blevet mere tålelige. Vi skal hente vores gode venner Poul & Gugga i Kathmandu, som kommer på besøg i 3 uger. Det glæder vi os meget til.
