Nu sidder I sikkert og spørger jer selv og hinanden: Hvad sidder de og gumler på til aftenkaffen derude i Nepals bakker? Ja, det kan vi da godt afsløre, endda i mindste detaljer med promillers nøjagtighed. Nu er det ikke det samme hver aften, og visse fristelser har vi måtte give afkald på.
Den tilstundende højtid, julen, som Karen sukker længselsfuldt efter i år, er et nærmest ukendt begreb i vores nepalesiske kollegers og bekendtes bevidsthed. Den gregorianske kalender, som styrer hverdagen i Danmark og store dele af Verden i øvrigt, har ikke den store indflydelse i Silgadhi. I dag, d. 8. december, har vi d. 22. Mangsir 2063, og højtidsmæssigt har den nepalesiske kalender ikke meget at byde på efter Tihar i slutningen af oktober, og 3 måneder frem, ej heller Nytår, som falder i midten af Gregors april måned. Alle de kristne helligdage, og hvordan man ter sig i den anledning, som i denne søde tid hjemme i den julepyntede andegård, er ukendt snak på disse breddegrader, Så hvis man vil undgå julekuller, så er Nepals Far Western Region perfekt.
Altså brune kager, der tårner sig op som bjerglandskaber af poser og pakker med fabriksfremstillede bagværk rundt om køerne til kasselinjen i supermarkedet; nej, de føres ikke her i basaren. Det samme gælder for vaniljekranse, klejner og alle de traditionelle småkager, der har deres årlige blomstringstid i denne måned. De hjemmebagte af slagsen ville jeg bestemt ikke foragte nogle af de kommende aftener, ej heller æbleskiver med lidt solbærsyltetøj og et godt glas gløgg i stedet for nescafeen; ja, det lyder fristende. Vores store lidenskab for det syndige kakaoprodukt, chokolade, har trange tider hos os. Chokolade i en forvansket udgave sælges, men købes ikke af os, så i Kathmandu har vi med vekslende held prøvet mærkevarer, som ofte har været underkastet en særlig behandling, der har fordærvet den skønne spise, hvorved farven er blevet grålig og smagen hengemt. Sidst var jeg imidlertid heldig at hjembringe 2 plader Lindt, der ikke havde undergået den særlige behandling. Det smagte lidt af Kjærstrups, eller måske nærmere af Anthon Bergs.
Næste led i associationsrækken bliver marcipan, dog ikke som brød, men alt den herlige knas, der kan fremstilles af mandelmasse, tørrede frugter og kogechokolade. Nå, nu nærmer vi os vores aftenkaffe, og hvad vi muntrer os med i den anledning. Ofte står den på peanut bisquit der går for at være velegnede til trekking, men de smager faktisk godt, og ikke så søde og kiksagtige, som de fleste biscuits, der kan købes overalt. Her til aften stod den imidlertid på Soan Papdi, og da fruen spurgte, hvad det egentlig indeholdt, var mit svar lidt upræcist: En stor del sukker tilsat noget mandel, og det grønne er vist pistacie! Min nysgerrighed var vakt, og jeg hentede æsken i køkkenet, og fandt en Nutrition Facts på bagsiden, endda på de førende verdenssprog: Engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk, hollandsk, dansk og (antagelig) arabisk. Ja, det gør det jo enkelt for den dansktalende, nepalesiske forbruger af det indiske produkt at orientere sig om indholdet af den hvidlige sukkersubstans.
Producenten, Haldirams, kundgør følgende om Soan Papdi: Traditionel Yndig Snack Hos Mandler & Pistachios – altså, der er en yndig snack! ja det er da dansk; og det med mandler og pistacie holdt jo stik. Næste linje er Bestanddel: Sukker (45%) – rigtig meget sukker, må vi sande. Smør (20%) – det er da kvalitetsfedtstof. Wheat Mel (18%) – lidt engelsk har man jo lært. Høns Bonde Mel (12%) – det kender jeg godt nok ikke, men det lyder da både autentisk og sundt. Ved at tage et andet verdenssprog, hollandsk, til hjælp, hvor det hedder sig at være Kikererwten Meel, jamen så kommer det moderne udtryk for Høns Bonde Mel, nemlig kikærtemel. Dernæst beskedne mængder af Agurk Sæd – det er nok frø, de har ment, Mandler (0,2%); endelig Pistachios (0,15%) og Cardamom – igen noget for den engelskkyndige.
Deklarationen afsluttes med, hvad må forstås som en advarsel, og skrevet med store typer: INDEVÆRENDE FABRIKAT INDEHOLDER TOSSEDE ELLER VANSKELIGT PROBLEM KOMPONENTER – tak skæbne, man bliver lidt forsigtig, når man åbner æsken næste gang. Gad vide om hollandsk ikke kan lægge en dæmper på uvisheden: ZULKS VOORBRENGSEL BEVAT VAN LOTJE GETIKT OF SCHROEFMOER COMPONENT – nej, det var bestemt ikke betryggende, selv om jeg ikke helt forstår meningen. Jeg tager den engelske: THIS PRODUCT CONTAIN NUTS OR NUT COMPONENTS – jeg hælder til en mere bogstavelig tolkning af den engelske tekst, og falder til ro igen med en forestilling om også at kunne sætte tænder i nødder og nøddekomponenter.
Nederst på deklarationen ved pictogrammer og stregkoden, fremgår det minsandten igen: This product contains nuts – men vi bliver det sikkert ikke af at spise det.
jeg kan se hvad jeg skal tage med på min rejse til Nepal – masse god chokolade (uden Nuts) – Hvad med Nutela??
Comment af Gugga — januar 14, 2007 @ 5:22 pm